Jul på Dansk den 14. december 2024 kl. 14 og kl. 17
Billetsalget er i gang til vores årlige stemningsfyldte julekoncert 'Jul på Dansk' i Holmens Kirke.Billetter købes på billetto.dk
Lille MUKO inviterer indenfor til vores stemningsfyldte koncert. ’Jul på Dansk’.
Koncerten for mange er blevet en tilbagevendende begivenhed, som opleves sammen med familie og venner, som en del af deres juletraditioner ligesom for koret og de fast medvirkende.
Sammen med solisterne sopran Clara Cecilie Thomsen* og tenor Jens Christian Tvilum* byder vi på julesange og -salmer, både danske og udenlandske – alle sunget på dansk i skønne arrangementer. Ledsaget af Tine Rehling, harpe, Eva Østergaard, tværfløjte og Nikolaj von Scholten tværfløjte og ikke mindst Jakob Lorentzen, orgel, som er Holmens Kirkes fantastiske organist, og som står for mange af koncertens arrangementer for kor, solister og ensemble.
Traditionen tro krydres det hele med indslag fra solisterne og ensemblet, og Lille MUKO byder ind med et stykke fra vores korrepertoire. Og så er der ikke mindst fællessalmerne, hvor taget løfter sig, når alle synger med.
Julestemningen kan ikke undgå at indfinde sig, og koncerten afsluttes med, at alle medvirkende ved alteret traditionen tro synger Dejlig er jorden i Jakob Lorentzens smukkeste arrangement.