Jul på Dansk - Julekoncerter i hjertet af København - 14. december 2024
Der er traditionen tro garanti for julestemning, når Lille MUKO igen i år er vært for Jul på Dansk, en koncert med stolte traditioner og betagende julemusik i både traditionelle, men også nye spændende arrangementer.Julestemningen leveres i år af de fremragende solister sopran Clara Cecilie Thomsen og tenor Jens Christian Tvilum, der sammen med nogle af Danmarks dygtigste musikere på harpe og fløjter, Holmens kirkes organist og koret fremfører en række af de mest elskede danske julesange og salmer samt andre værker, der fortolker julens glædesbud.
Publikum får desuden mulighed for at synge med på 3 julesalmer, hvor taget løfter sig.
Hele arrangementet ledes af dirigent Ole Faurschou, der med yderst sikker hånd og med smittende energi sikrer, at julestemningen endnu engang indtager Holmens kirke.
Koncert kl.14 og 17.
Dørene åbner 1 time før, hvor evt. resterende billetter sælges. Koncert kl. 14 har tradition for at blive udsolgt.
Børn under 10 år gratis adgang
Klik her for at købe billetter
Du kan også holde dig opdateret omkring koncerterne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her:
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen under nyhedsbrev eller ved at svare på en nyhedsmail og bede om at blive afmeldt.
Senest opdateret d. .