Fred på jorden - hyldestkoncert til Niels la Cour
På toppen af Bispebjerg står Grundtvigs Kirke og tårner over København på samme måde som Niels la Cours musik i de sidste mange år har tårnet over dansk musikliv.Der findes ikke mange andre danske komponister, der er så ofte opført, hverken herhjemme eller i udlandet. Tænk bare på hans populære 'Fred hviler over land og by'.
Lille MUKO har et særligt forhold til la Cour og har uropført en lang række af hans værker, ligesom han gennem mange år har været en gennemgående komponist i korets koncertprogrammer.
Denne koncert byder på nogle af hans mest monumentale, nyere værker:
'Beatitudini' - Saligprisninger som er et stort anlagt tresatset værk, der har dybe historiske rødder i den europæiske kunst- og kirkemusik.
I værket 'Fides et Spes' møder vi en mere indadvendt la Cour. Her behandles de ældgamle temaer troen og håbet i tre satser, der priser først Jesus, siden Maria og til sidst Gud.
Koncerten byder også på anden dansk musik, blandt andet et helt nyskrevet værk af Matti Borg.
Billetter på Billetto.dk: 100 kr.+ gebyr / 50 kr.+ gebyr for studerende
Eller ved indgangen fra kl. 19, hvor dørene åbnes: 100 kr./ 50 kr. for studerende